Er du vores nye Lager- og logistikmedarbejder?
Som lagermedarbejder er du ansvarlig for den daglige håndtering og modtagelse af varer i vores lager til produktionen af biogasanlæg. En central del af dit arbejde vil være at sikre en effektiv modtagelse, registrering og placering af varer, som er afgørende for en velfungerende produktionsproces. Du sørger for, at lageret arbejder effektivt, at tidsplaner overholdes, og at kvalitetsstandarder følges, samtidig med at du bidrager til et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle.
Ansvarsområder
- Modtagelse, kontrol og registrering af varer i Navision (Dynamics NAV/Business Central)
- Korrekt mærkning, lokationstildeling og dokumentation (følgesedler, certifikater)
- Samarbejde med indkøb og projektteams om afvigelser, reklamationer og kvalitetskontrol
- Pluk/pack samt intern forflytning og optimering af lagerpladser
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af pakkelister til projektleverancer, så alle leverancer dokumenteres og følges op
- Lastning/losning med truck og sikker håndtering af tunge/lange emner
- Bidrage til løbende forbedringer af processer, datakvalitet og lagerdisciplin
- Ad hoc-opgaver
Kvalifikationer og krav
- Minimum 2 års erfaring med lagermodtagelse i produktions- eller projektvirksomhed
- Rutineret bruger af Navision (BC/NAV) til varemodtagelse, lokationer og stamdata
- Gyldigt truckkort og sikker adfærd omkring løft og manuel håndtering
- Praktisk sans, struktur og godt overblik – du får tingene korrekt ind første gang
- Samarbejdsorienteret og serviceminded; kommunikerer klart på dansk (engelsk er en fordel)
Personlige egenskaber
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver i lageret.
- Du har fokus på handling og resultater, så varerne altid håndteres effektivt og korrekt.
- Du kan bevare overblikket, selv når der er travlt på lageret og i produktionen.
- Du er nysgerrig på nye metoder og teknologier, der kan forbedre arbejdet i lageret.
Innovativ arbejdsplads
Hos Airco har vi et godt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere og plads til personlig og faglig udvikling, herunder respekt for både kompetencer og erfaringsniveau. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og bekymrer os om vores medarbejdere, hvilket bl.a. betyder sociale arrangementer, velfungerende personaleklub og sundhedsforsikring.
Virksomheden er vækstparat i en god position i den grønne omstilling, og du har mulighed for at blive en del af en virksomhed, der kulturelt ligner en iværksættervirksomhed, og hvor du stadig får erfarne og kompetente kolleger at rådføre dig med og udvikle med. Vi har en flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser. Det betyder, at der ikke er langt fra ord til handling.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Er du nysgerrig efter at vide mere om din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til Supply Chain Manager Milad Shifteh på telefon +45 40 90 23 04 eller send en mail på ms@aircoprocess.com
Send din ansøgning og CV til job@aircoprocess.com mrk. “ Lager- og logistikmedarbejder”.
Vi forventer at holde samtaler løbende i Fredericia.
Vi lukker annoncen, så snart vi har fundet den rigtige profil.